Spring til indhold

Faces

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

The Faces var et rock ’n’ roll band der blev dannet i 1969 af de tilbageværende medlemmer af The Small Faces, efter at Steve Marriott forlod bandet for at være med i Humble Pie.

Ron Wood (guitar) og Rod Stewart (sanger) (begge fra The Jeff Beck Group) fandt sammen med de tidligere medlemmer Ronnie Lane (bass), Ian McLagan (keyboard) og Kenny Jones (trommer) i 1969. De optrådte i de tidligere 1970er, før Rod Stewart besluttede sig for at gå solo og Ronnie Wood blev optaget i The Rolling Stones.

Historie

Med tilføjelsen af de to nye medlemmer Rod og Ron blev navnet ændret til The Faces, og de blev bare kaldt Faces. Men da deres første album udkom i U.S.A. havde deres pladeselskab lavet en ”fejl.” De havde ”glemt” at ændre navnet fra The Small Faces til The Faces.

Deres mest succesfulde sange var blandt andre:” Had me a real good time,” ”Cindy incidentally” og ”Pool hall Richard.”. Deres gennembrud i England var med singlen:” Stay with me.”

Da Rod Stewart fik mere succes som solo artist, end med The Faces, blev bandet skubbet ud i skyggen af deres forsanger. En skuffet Ronnie Lane forlod bandet i 1973, og blev erstattet af Tetsu Yamauchi (der havde erstattet Andy Fraser i Free). Omkring det tidspunkt hvor Lane forlod bandet udkom The Faces album:” Ooh lala,”(det blev det sidste album fra dem) som Stewart udtalte sig meget negativt om i pressen ved dens udgivelse, til stor bitterhed fra de andre i bandet.

Der kom et live album det efterfølgende år:” Coast to coast: Overture and beginners,” som blev kritiseret for dens ringe indhold. De begyndte at indspille nogle sange til et nyt album, men de havde mistet deres begejstring og deres sidste udgivelse som gruppe kom i det sene 1974, og det kom ind på den engelske top 20 med sangen:” You can make me dance, sing or anything.”

I 1975 blev Ron Wood officielt medlem af The Rolling Stones, og Rod Stewart gik for alvor i gang med sin solo karriere.

Tiden efter

Alle fra bandet fik nye karriere. Wood blev medlem af The Rolling Stones. Lane dannede Slim Chances men fik en meget kort solo karriere, der endte tidligt da han fik konstateret sklerose. Lane dødede i 1997. Jones blev medlem af The Who. McLagan blev også taget i begragtning til The Who ligesom Jones, men han turnerede på det tidspunkt sammen med The Rolling Stones. McLagan, giftede sig med Keith Moons ekskone Kim og de flyttede til Amerika. Han dannede bandet Bump Band, der stadig turnere og udgiver plader. Rod Stewarts solo karriere er til dags dato stadig succesfuld.