Spring til indhold

Gotfred Tvede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gotfred Tvede
Personlig information
Født7. oktober 1863 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død30. december 1947 (84 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
HvilestedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedKøbenhavns Tekniske Skole, Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Udmærkelser
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Gotfred Tvede og hans konduktør Einar Madvig ved opførelsen af Godthaabskirken 1910/11
Løndal, en af Tvedes mange herregårde

Christen Gotfred Tvede (født 7. oktober 1863 i København, død 30. december 1947 sammesteds) var en særdeles produktiv dansk arkitekt, der især tegnede herregårde og villaer i nybarok stil for adel og borgerskab i tiden omkring 1900. Tvede var desuden arkitekt for Østasiatisk Kompagni og Det Classenske Fideicommis. Han drev i flere årtier Danmarks største tegnestue, og de mange arbejdsopgaver gjorde det muligt for mange af Tvedes talentfulde medarbejdere at sætte personlige fingeraftryk på projekterne.

Tvedes forældre var arkitekt Vilhelm Tvede og hustru. Han aflagde realeksamen 1879, kom i murerlære, blev svend 1883 og dimitteret fra Det tekniske Selskabs Skole 1884. Dernæst blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole september 1881 og tog afgang som arkitekt maj 1890. I studietiden var han elev af Hans J. Holm og Martin Nyrop og fik egen tegnestue fra 1891. Han var på talrige rejser i udlandet.

Han vandt Neuhausens Præmie 1891, Årsmedaljen 1. gang 1902, 2. gang 1908 (Eckersberg Medaljen) Lasenius Kramps Medalje 1940 og blev æresmedlem af Akademisk Arkitektforening 1943. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1891, 1892 og 1905 og på Landsudstillingen i Aarhus 1909.

Tvede var medlem af Akademiets Plenarforsamling 1908, medlem af bestyrelsen for Lægeforeningens Boliger og for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1906-1912 (af dens rådgivende udvalg 1913-1947), af Taksationskommissionen vedrørende Grundes Afståelse til Gadeanlæg 1915-1940, af Akademiraadet 1928-1932, af faste udvalg i Københavns Brandforsikring, af direktionen for Københavns Hippodrom, af bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre og af Bikubens tilsynsråd. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han blev gift 31. august 1895 i Asminderød med Bodil Marie Dorph-Petersen, f. 24. december 1873 i København, datter af skuespiller, senere teaterdirektør Jens Frederik Siegfred Dorph-Petersen og Rose Cecilie Sødring. Tvede er urnebegravet på Vestre Kirkegård.

ØKs kontorbygning, nu Asia House
Godthaabskirken
Ordrupgaard
Barritskov

I København og Nordsjælland

[redigér | rediger kildetekst]

Restaureringer og ombygninger

[redigér | rediger kildetekst]

Dekorative arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Gentofte Historie om Charlottenlund Travbane
  2. ^ V.A. Falbe-Hansen, Harald Westergaard og Harald Weitemeyer, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 465. Online
  3. ^ Lokalplan 132 for Hørsholm (PDF) (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ a b Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø, s. 425. Online
  5. ^ Sigvard Bernadotte og Johs. Lehm Laursen, Moderne dansk Boligkunst, København: Skandinavisk Bogforlag 1946, s. 279.
  6. ^ Gitte Brandt & Peter Olesen, 25 huse ved Tisvildeleje, København: Thaning & Appel og Vejby-Tibirke Selskabet 2004. ISBN 87-413-6427-9
  7. ^ "Klassisk værdighed" Arkiveret 18. juni 2010 hos Wayback Machine, livsstil.guide.dk, 20. oktober 2009.
  8. ^ Beskrivelse hos PAST (Webside ikke længere tilgængelig)

Henvisninger og kilder

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Gotfred Tvede kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.