Drastrup (Essenbæk Sogn)
Drastrup by | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Midtjylland |
Kommune | Randers Kommune |
Sogn | Essenbæk Sogn |
Postnr. | 8960 Randers SØ |
Demografi | |
Drastrup by | 28 (2010) |
Kommunen | 99974[1] (2024) |
- Areal | 800,14 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Oversigtskort | |
- For alternative betydninger, se Drastrup. (Se også artikler, som begynder med Drastrup)
Drastrup er en landsby i Østjylland med 28 indbyggere (2010).[2] Landsbyen er ved at være omringet af Assentoft,[3] og er en del af Randers Kommune i Region Midtjylland.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]I middelalderlige stednavne betyder efterleddet -trup ”udflytterbebyggelse”.[4]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Forhistorie
[redigér | rediger kildetekst]I det nuværende Drastrup er der fundet rester af en rundhøj fra oldtiden.[5]
Middelalderen
[redigér | rediger kildetekst]Drastrup kendes fra den 16. september 1465,[6] da dens bønder var fæstere for Essenbæk Kloster.[7]
Nyere tid
[redigér | rediger kildetekst]Efter Reformationen konfiskeredes Essenbæk Kloster og dets gods i 1540 af kongen,[8] og da bl.a. Drastrup den 22. august 1661 erhvervedes fra kongen af Hans Friis, var der seks gårde i landsbyen.[9] Dens placering på morænebakker viser at man prioriterede agerbrug der, men man holdt nok kvæg på engene nedenfor landsbyen.[10]
I 1682 bestod landsbyen af 6 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 324,6 tønder land skyldsat til 43,70 tønder hartkorn.[11] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[12]
Hans Friis gav den 18. marts[13] 1695 Essenbæk Ladegård, inkl. tilliggende gods, til sin nevø Christian Friis,[14] som den 15. februar 1726 indlemmede dem i stamhuset Tustrup. Den 30. oktober 1782 gav kongen lov til at sælge godset, og ved auktion på Tustrup den 18. december 1783 solgtes Essenbæk Ladegård til Christian Kallager. Skødet blev underskrevet den 11. juni 1785.
Allerede den 10. juni[15] 1787 solgte han den dog til Peter Severin Fønns og Johan Frederik Carøe.[16] Det år var der i Drastrup seks gårde, et bol og to huse,[17] i hvilke der boede 87 personer.[18] Inden slutningen af det følgende år solgtes landsbyen til fæsterne der,[19] som udstykkede den til hver især.[20]
En nybygget skole åbnedes i Drastrup den 1. marts 1859,[22] og Drastrup Brugsforening etableredes i 1900.[23]
I landsbyen åbnede Virring-Essenbæk Kommune og Årslev-Hørning Kommune den 1. september 1959 Sønderhald herreds Forbundsskole,[24] også kaldet Sønderhaldskolen,[25] og den 1. februar 1960 lukkedes den tidligere skole der som sådan.[24] Drastrup Brugsforening nedlagdes i 1965,[26] men ved Sønderhaldskolen anlagdes i 1968 en sportsplads og et klubhus.[25]
Fra den 28. februar 1973 bestemte Sønderhald Kommune at udvide boligområdet Assentoft Øst med bl.a. dele af Drastrup, inkl. Sønderhaldskolen,[27] så landsbyen nu er ved at være omringet af Assentoft.[3] Landsbymiljøet, med flere gårdanlæg, er dog relativt velbevaret.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Landskabet i og omkring Drastrup er relativt fladt, med få bakker.[28]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ Arkiveret 18. september 2016 hos Wayback Machine[Besøgt 2016-07-22], s. 2
- ^ a b Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ Arkiveret 18. september 2016 hos Wayback Machine[Besøgt 2016-07-22], s. 13
- ^ Becker-Christensen, Christian; Widell, Peter (1992). Politikens NUDANSK ORDBOG. København, Danmark: Politikens Forlag A/S. ISBN 87-567-5107-9 (bind 1-2), s. 1117
- ^ Slots- og Kulturstyrelsen. Fund og Fortidsminder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/47416/ Arkiveret 2. februar 2017 hos Wayback Machine[Besøgt 2017-01-21]
- ^ Nordisk Forskningsinstitut (1998). Danmarks Stednavne. http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine[Besøgt 2017-01-21]
- ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 7
- ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11
- ^ West, F. J. (1908). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. Andet Bind. 1648-1688. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 101
- ^ Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ Arkiveret 18. september 2016 hos Wayback Machine[Besøgt 2016-07-22], s. 4
- ^ Pedersen, s. 203
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 102
- ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 862
- ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 142-145
- ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848
- ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 60
- ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 18
- ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847
- ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 91
- ^ Sørensen, Steffen (1999). Drastrup skole 1854-1960 i Årsskrift 1999. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhalds Egnsarkiv, s. 10
- ^ Sørensen, Steffen (1999). Drastrup skole 1854-1960 i Årsskrift 1999. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhalds Egnsarkiv, s. 9
- ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 105-106
- ^ a b Sørensen, Steffen (1999). Drastrup skole 1854-1960 i Årsskrift 1999. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhalds Egnsarkiv, s. 12
- ^ a b Idræts- og Kulturcenter Assentoft hallerne (2000). Assentoft hallerne 25 år 1975-2000. Auning, Danmark; Djurs Gruppen, s. 3
- ^ Sønderhald Egnsarkiv. DRASTRUP BRUGSFORENING. Regnskab og jubilæum. https://arkiv.dk/vis/2165296 Arkiveret 2. februar 2017 hos Wayback Machine[Besøgt 2017-01-21]
- ^ Wandel, Lars U. (1975). Partiel byplanvedtægt nr. 2 SØNDERHALD KOMMUNE. København, Danmark; Miljøministeriet, s. 2-4
- ^ Stadsarkitektens Kontor (2011). Assentoft & Drastrup: Landsbyregistreringen 2011. http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AssentoftogDrastrup/ Arkiveret 18. september 2016 hos Wayback Machine, s. 10-11
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),