Spring til indhold

Tv-standard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra PAL-C)

Tv-standarder (også tv-normer, fjernsynsstandarder, fjernsynsnormer eller tv-systemer) inddeles gerne i analoge og digitale systemer. Systemerne sender på nogle tv-frekvenser, som kan være forskellig fra land til land.

Analoge

[redigér | rediger kildetekst]
Farvekodningssystemer til analog fjernsyn efter nation. Lande som anvender PAL systemet vises i blåt. (20. århundrede).

ITU analog standard oversigt

[redigér | rediger kildetekst]

På en international konference i Stockholm i 1961, definerede International Telecommunications Union en identifikationsoversigt af analoge tv-systemer. Hvert monokromt system bliver tildelt et bogstav (A-M); i kombination med et farvesystem (NTSC, PAL, SECAM), dette specificerer fuldstændigt alle analoge mono tv-systemer i hele verden (for eksempel PAL-B, NTSC-M, osv.).

Den følgende tabel viser de principielle karakteristikker af hvert system med tilføjelser. TV systemer hvis anvendelse er ophørt vises med grå tekst, andre tidligere nedlagte systemer, som aldrig blev navngivet af ITU, vises ikke.

Verdens analoge tv systemer
System Linjer Helbilledhastighed
(Hz) 		Kanal båndbredde
(MHz) 		Video båndbredde
(MHz) 		Analog mono-lyd offset
(MHz) 		Vestigal sidebånd[1]
(MHz) 		VSB-AM[1] video mod. Lyd mod. Sædvanlig farve
A 405 25 5 3 −3,5 0,75 pos. AM ingen
B 625 25 7 5 +5,5 0,75 neg. FM PAL (SECAM Grækenland[2][3])
C 625 25 7 5 +5,5 0,75 pos. AM ingen
D 625 25 8 6 +6,5 0,75 neg. FM SECAM (PAL Kina[2][3])
E 819 25 14 10 ±11,15 2,00 pos. AM ingen
F 819 25 7 5 +5,5 0,75 pos. AM ingen
G 625 25 8 5 +5,5 0,75 neg. FM PAL (SECAM Grækenland[2])
H 625 25 8 5 +5,5 1,25 neg. FM PAL
I 625 25 8 5.5 +5,9996 1,25 neg. FM PAL
J 525 30 6 4.2 +4,5 0,75 neg. FM NTSC
K 625 25 8 6 +6,5 0,75 neg. FM SECAM
K' 625 25 8 6 +6,5 1,25 neg. FM SECAM
L 625 25 8 6 +6,5 1,25 pos. AM SECAM
M 525 30 6 4.2 +4,5 0,75 neg. FM NTSC (PAL Brasilien[2][3]) (SECAM Laos)
N 625 25 6 4.2 +4,5 0,75 neg. FM PAL

Noter efter system

[redigér | rediger kildetekst]
A
Gammel United Kingdom og Irland VHF system (kun sort/hvid). Første elektroniske TV system, introduceret i 1936. Vestigal sidebånd filtrering introduceret i 1949. Anvendelse ophørte d. 23. november 1982 i Irland og d. 2. januar 1985 i UK.[4][5]
B
kun VHF; i mange lande (kombineret med system G og H på UHF); VHF og UHF i Australien. Anvendes i Danmark på VHF indtil november 2009.
C
Gammel VHF system; kun anvendt i Belgien, Italien, Holland og Luxembourg, som et kompromis mellem Systems B og L. Anvendelse ophørt i 1977.[5]
D
Kun anvendt på VHF; anvendt i mange lande (kombineret med system K på UHF). Anvendt i Kina på både VHF og UHF.
E
Gammelt fransk VHF system (kun sort/hvid); meget god (nær HDTV) billedkvalitet men uøkonomisk brug af båndbredde. Lydbærebølge separation +11,15 MHz på ulige nummererede kanaler, -11,15 MHz på lige nummererede kanaler. Anvendelse ophørt i 1984 (Frankrig) og 1985 (Monaco).[6]
F
Gammel VHF system kun anvendt i Belgien, Italien, Holland og Luxembourg; muliggør fransk 819-linjers video at blive udsendt på 7 MHz VHF kanaler anvendt i de nævnte lande, med kompromiset kraftig nedsat vandret opløsning. Anvendelse ophørt i 1969.[5]
G
Kun UHF; anvendt i lande med system B på VHF, undtagen Australien. Anvendes i Danmark på UHF indtil november 2009.
H
Kun UHF; kun anvendt Belgien, Luxembourg og Holland. Sammenlignelig med System G med et 1,25 MHz vestigal sidebånd.
I
Anvendt i UK, Irland, Sydafrika, Macau, Hong Kong og Falklandsøerne.
J
Anvendt i Japan (se system M herunder). Identisk med system M med undtagelse med et andet defineret sortniveau på 0 IRE anvendes i stedet for 7,5 IRE. Selvom ITU specificerer en helbilledhastighed på 30, blev 29,97 anvendt da man introducerede farvesystemet NTSC for at minske artefakter.
K
Kun UHF; anvendt i lande med system D på VHF, og ellers stort set identisk med system D.
K'
Kun anvendt i DOM-TOM.
L
Kun anvendt i Frankrig. Kun anvendt på VHF bånd 1, hvor lydbærebølgen er på −6,5 MHz. Systemet er det sidste system som anvender positiv video modulation og AM lyd og som stadig anvendes.
M
Anvendt i det meste af Amerika og Caribien, Philippinerne, Sydkorea, Taiwan (alle NTSC-M), Brasilien (PAL-M) og Laos (SECAM-M). Selvom ITU specificerer en helbilledhastighed på 30, blev 29,97 anvendt da man introducerede farvesystemet NTSC for at minske artefakter. PAL-M fortsætter med at anvendt en helbilledhastighed på 30 da artefakter ikke giver problemer.
N
Anvendt i Argentina, Paraguay og Uruguay (alle PAL-N). Tillader 625-linjer, 50-halvbilleder/s video at blive udsendt på en 6-MHz kanel, med kompromiset lidt lavere vandret opløsning.

ITU analog standard "ekstraudstyr"

[redigér | rediger kildetekst]

"Ekstraudstyr":

  • Farvesystem og farvebærebølge afstand fra luminans-bærebølge – f.eks. ca.: 4,43 MHz (mest PAL og SECAM), 3,58 MHz (mest NTSC), mest via satellit: MAC.[7]
  • Lydsystem(er): Lydbærebølge(rs) afstand fra luminans-bærebølge: Digital NICAM-stereo 5,85 MHz, Analog A2 stereo 5,5 og 5,742 MHz i Tyskland, MTS-stereo i f.eks. Mexico.[8][9]
  • Digital tekst-tv system.[10]

Digitale

[redigér | rediger kildetekst]
Illustration af hvilken digital tv standard, som hvilke lande primært benytter. I Danmark benyttes primært DVB.
Illustration som viser hvor langt hvilke lande er med overgangen til digital tv.
rød - overgang færdig.
gul - overgang startet.
grøn - overgang ikke startet.
blå - vil ikke overgå til digital tv.
grå - ingen information.

Der findes flere digitale fjernsynsstandarder og normer for digital fjernsyn:

  • DVB – bl.a. meste af Europa inkl. Danmark.
  • ATSC – meste af Nordamerika og Latinamerika; USA...
  • ISDB – bl.a. Brasilien
  • DMB – bl.a. Kina

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b pembers.freeserve.co.uk: Vestigial Sideband Arkiveret 20. februar 2008 hos Wayback Machine Citat: "...But in time, in true British style the boffins came up with a compromise. The whole of the carrier and one sideband would be transmitted, together with a bit (a vestige) of the other. This has several advantages...."
  2. ^ a b c d abmedia.dk: Video og Fjernsynsudsendelser
  3. ^ a b c tenlab.com: We at TenLab have put together the following chart listing countries and their corresponding color TV standards and DVD regions Arkiveret 8. april 2009 hos Wayback Machine Citat: "...We have tried to be as accurate as possible, despite contradicting information found in books and manuals, and the fact that there are new countries, and some have changed their names. Other countries have an "official" TV standard, but new cable companies are broadcasting in a different system, or programs are received from beyond their borders, and there is some confusion about which is the system being used locally..."
  4. ^ "pembers.freeserve.co.uk: The UK 405-Line Television Network". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 2. maj 2009.
  5. ^ a b c "pembers.freeserve.co.uk: World Analogue Television Standards and Waveforms". Arkiveret fra originalen 28. august 2013. Hentet 2. maj 2009.
  6. ^ "pembers.freeserve.co.uk: CCIR Transmission Systems and Radio Channel Allocations". Arkiveret fra originalen 30. august 2012. Hentet 2. maj 2009.
  7. ^ "pembers.freeserve.co.uk: Colour Standards". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 3. maj 2009.
  8. ^ Et stykke nede efter landene: eparry.demon.co.uk: World TV Standards Arkiveret 11. januar 2009 hos Wayback Machine
  9. ^ "paradiso-design.net: Color subcarrier frequency and TV Standards/TV Systems". Arkiveret fra originalen 19. april 2023. Hentet 3. maj 2009.
  10. ^ "pembers.freeserve.co.uk: Teletext". Arkiveret fra originalen 18. maj 2009. Hentet 3. maj 2009.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tv-standard&oldid=11642040#ITU_analog_standard_oversigt"