PROM

PROM er en forkortelse for Programmable Read-Only Memory, på dansk: Programmérbar hukommelse der kun kan læses. Begrebet dækker over en type integreret kredsløb; en art ROM-hukommelse der leveres "tom" for informationer, men som med enkle midler kan "fyldes" med data – men kun én gang; er en PROM først blevet "beskrevet" med data, kan man ikke "tømme" den og fylde noget andet indhold på i stedet.

Sådanne PROM-kredse var tidligere meget benyttet i computersystemer (navnlig små hobby- og hjemmecomputere i 1970'erne og 1980'erne), til at opbevare forskellige programmer og/eller data der skulle være permanent "indbygget" i systemet. I dag er de fortrængt af andre teknologier som OTP-ROM, Flash-lager med flere.

Sådan virker en PROM

En PROM indeholder én serieforbindelse af en diode og en elektrisk sikring for hver bit "huske-kapacitet" kredsen skal rumme, alle sammen arrangeret i rækker og kolonner i en matrixkobling. Dertil kommer et logisk kredsløb til adressedekodning, så man med et fåtal af ydre tilledninger kan få adgang til samtlige bits i diodematricen.

I en fabriksny PROM-kreds er alle sikringerne intakte og kan lede elektrisk strøm, så samtlige bits i hukommelsen indeholder fra starten et binært 1-tal. Når der skal skrives data ind i PROM-kredsen, sker det ved at man efter tur sender en kraftig strøm gennem nogle af dioderne/sikringerne, med det resultat at sikringen brænder over, og derfor ikke længere kan lede strøm: Når man senere aflæser indholdet, vil de brændte sikringer optræde som binære nuller. Man omtaler ofte processen hvor en PROM får indlæst "indhold", som at brænde kredsen; et udtryk der har "bredt sig" til visse andre elektroniske hukommelsesformer, eksempelvis EPROM'er.

Skrivning ad flere omgange

Som nævnt indledningsvis kan man "formelt" kun skrive data ind i en PROM-kreds én gang, men en mere præcis beskrivelse har man i at sammenligne PROM-kredsen med et stykke papir, hvorpå man kan skrive (med et "permanent" skriveredskab der ikke kan "viskes ud"): Man kan for eksempel vælge i første omgang at skrive på en del af papiret eller PROM-kredsens "pladskapacitet", og siden hen lave tilføjelser ad flere omgange.

Ikke uvæsentligt kan man også i en del tilfælde rette fejl man måtte have fundet i PROM'ens indhold efter indlæsningen af data, nemlig i de tilfælde hvor rettelsen/-erne udelukkende består i at ændre 1-taller til nuller; det kræver jo blot at man brænder yderligere en eller flere af de endnu intakte sikringer over.

Fordele og ulemper

På plussiden tæller:

Elektronik-konstruktører kan "fylde" deres egne programmer/data på PROM-kredse, uden adgang til egentlige faciliteter til chip-fremstilling, sådan som en "ægte" (maskeprogrammeret) ROM kræver.
Da der kun skal bruges én diode og en sikring (i praksis blot "smalt stykke" på nogle af lederbanerne inde på selve siliciumchippen), er PROM-kredse enkle og derfor billige at fremstille. Sammenlign med statisk RAM, som kræver seks transistorer for hver bit.
Det simple design gør endvidere PROM'er hurtige, med accesstider fra 35 til 60 nanosekunder.

Ulemperne er bl.a.:

PROM'er er "engangs-produkter"; med undtagelse af føromtalte tilføjelser og "1-til-0"-rettelser har man kun én chance for at etablere det korrekte bit-mønster i en PROM.
Ældre PROM'er havde et problem med "resterne" af de afbrændte sikringer, som i nogle tilfælde rev sig helt løs og "raslede" rundt på siliciumchippens overflade, med periodiske og tilfældige kortslutninger til følge.

Historie

PROM-kredsen blev opfundet af Wen Tsing Chow, som svar på en henvendelse fra United States Air Force der ønskede en fleksibel og pålidelig måde at lagre positionsoplysninger for angrebsmål i computerne om bord på interkontinentale missiler. Den PROM-kreds som Chow udviklede blev brugt i Atlas E/F missiltypen, og patentet på Chows PROM blev hemmeligholdt i en årrække mens Atlas E/F stadig udgjorde "rygraden" i USA's missilslagstyrke.