Spring til indhold

Christian Karembeu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Karembeu
Personlig information
Fulde navn Christian Lali Karembeu
Født 3. december 1970 (53 år)
Lifou, Frankrig Rediger på Wikidata
Højde 177 cm
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1990-1995 Nantes 130 (5)
1995-1997 Sampdoria 62 (6)
1997-2000 Real Madrid 51 (1)
2000-2001 Middlesbrough 33 (4)
2001-2004 Olympiakos 68 (3)
2004-2005 Servette 12 (0)
2005 SC Bastia 7 (0)
Landshold
1992-2002 Frankrig 53 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Christian Lali Karembeu (født 3. december 1970 i Ny Kaledonien) er en fransk tidligere fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller hos adskillige europæiske klubber, blandt andet Real Madrid, Middlesbrough og Olympiakos. Han spillede desuden på Frankrigs landshold, som han blev både verdensmester og europamester med.

Karembeu startede sin seniorkarriere i 1990 i den franske storklub FC Nantes, hvor han spillede sine første fem professionelle år, inden han i 1995 skrev kontrakt med italienske Sampdoria. Her spillede han med klubben i Serie A de følgende to sæsoner, inden han i 1997 skiftede til spanske Real Madrid.

I Madrid-klubben var Karembeu tilknyttet i tre år, der skulle vise sig særdeles succesfulde. Holdet vandt Champions League i både 1998 og 2000, efter finalesejre over henholdsvis Juventus og Valencia CF. I 1998 vandt man desuden Intercontinental Cup.

Karembeu flyttede i 2000 til England, hvor han skrev kontrakt med Premier League-klubben Middlesbrough F.C. Opholdet her var dog ingen større succes, og allerede året efter skiftede han til græske Olympiakos. Her spillede franskmanden frem til 2004, og var med til at vinde det græske mesterskab i både 2003 og 2004. Han sluttede sin karriere med korte ophold hos Servette FC og SC Bastia i sit hjemland.

Karembeu nåede gennem sin karriere at spille 53 kampe for det franske landshold, som han debuterede for i et opgør mod Finland den 14. november 1992. Han var med til adskillige slutrunder for sit land, blandt andet VM i 1998 og EM i 2000, hvor holdet blev henholdsvis verdens- og europamester.

Karembeu spillede sin sidste landskamp i 2002, året efter at han havde sikret sig sin tredje titel med landsholdet, da holdet vandt Confederations Cup.

Titler på klubplan

[redigér | rediger kildetekst]

Ligue 1

UEFA Champions League

Intercontinental Cup

Græsk Liga

Titler på landsholdsplan

[redigér | rediger kildetekst]

VM i fodbold

EM i fodbold

Confederations Cup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]