Spring til indhold

Eva Kjer Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eva Kjer Hansen
Eva Kjer Hansen i 2018.
Minister for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejde
Embedsperiode
2. maj 2018 – 27. Juni 2019
StatsministerLars Løkke Rasmussen
Del afRegeringen Løkke Rasmussen III
ForegåendeKaren Ellemann
Efterfulgt afMogens Jensen
Miljø- og fødevareminister
Embedsperiode
28. juni 2015 – 29. februar 2016
StatsministerLars Løkke Rasmussen
Del afRegeringen Løkke Rasmussen II
ForegåendeKirsten Brosbøl (miljøminister) og Dan Jørgensen (fødevareminister)
Efterfulgt afEsben Lunde Larsen
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Embedsperiode
12. september 2007 – 23. februar 2010
StatsministerAnders Fogh Rasmussen (2007-2009) og Lars Løkke Rasmussen (2009-2010)
Del afRegeringen Fogh Rasmussen II, III og Løkke Rasmussen I
ForegåendeHans Christian Schmidt
Efterfulgt afHenrik Høegh
Socialminister og minister for ligestilling
Embedsperiode
2. august 2004 – 12. september 2007
StatsministerAnders Fogh Rasmussen
Del afRegeringen Anders Fogh Rasmussen I og II
ForegåendeHenriette Kjær
Efterfulgt afKaren Jespersen
Medlem af Folketinget
valgt i Sydjyllands Storkreds (fra 13. november 2007)
Vejle Amtskreds (fra 1990 til 13. november 2007)
Embedsperiode
12. december 1990 – 1. november 2022
UdvalgsposterFormand for Europaudvalget (okt. 2011 - jun. 2015)
Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn (mar. 2010 - sep. 2011)
Formand for Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig (2002-2004)
Personlige stemmer7.647 (2015)[1]
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
19. juli 1994 – 19. juli 1999
Valgt vedEuropa-Parlamentsvalget 1994
UdvalgsposterBudgetkontroludvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Sociale Anliggender og Beskæftigelse, Delegationen for Forbindelserne med Rusland, Det Midlertidige undersøgelsesudvalg om ordningen for fællesskabsforsendelse og Delegationen for Forbindelserne med Litauen
Personlige detaljer
Født22. august 1964 (60 år)
Aabenraa
Politisk partiVenstre
Andre politiske
tilhørsforhold
ALDE
Ægtefælle(r)Jörgen Hansen Berg
Børn3
Forældrelandmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen
UddannelseCand.polit., Københavns Universitet, 2012
Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole (1990-1991)
Aabenraa Statsskole (1980-1983)
Uddannelses­stedAabenraa Statsskole
Danmarks Journalisthøjskole
Københavns Universitet
UdmærkelserKommandør af Dannebrogordenen 2005
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Eva Kjer Hansen (født 22. august 1964 og opvokset i Hellevad) er en dansk politiker fra Venstre, tidligere medlem af Folketinget og tidligere minister for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejde. Hun har gennem tiden siddet på flere ministerposter under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Eva Kjer Hansen var medlem af Venstres Ungdoms landsstyrelse 1982-85 og havde i samme periode en række tillidsposter i VU på lokal, amts- og landsplan. Hun var medlem af Europabevægelsens repræsentantskab i Sønderjylland fra 1983. I 1985 blev hun Venstres folketingskandidat i Haderslevkredsen, fra 1990 i Koldingkredsen og siden 2007 i Kolding Sydkredsen.

Eva Kjer Hansen blev indvalgt i Folketinget første gang i 1990. I perioden 1994-1999 var hun samtidig indvalgt i Europa-Parlamentet, hvor hun var næstformand i Det Europæiske Liberaldemokratiske Parti. Som europaparlamentsmedlem var Eva Kjer Hansen medlem af Budget- og Budgetkontroludvalget og medlem af Det Særlige Undersøgelsesudvalg vedrørende Transittransporter.

Efter folketingsvalget i 2001 blev Eva Kjer Hansen Venstres socialordfører, og den 2. august 2004 blev hun udnævnt til socialminister og minister for ligestilling i regeringen Anders Fogh Rasmussen I i forbindelse med en mindre regeringsomdannelse. I et interview i Jyllands-Posten den 18. september 2005 vakte Eva Kjer Hansen opsigt ved at udtale om økonomisk ulighed, at "Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at dynamikken også kommer de dårligst stillede til gode."[2] En lang række af især oppositionspolitikere reagerede stærkt på udtalelsen, som Eva Kjer Hansen siden trak tilbage, efter hun dog i Jyllands-Posten havde understreget, at "Jeg har en positiv vision for samfundet. Jeg synes, at de rige skal blive rigere, og at de fattige skal blive rigere. De to ting er ingen modsætning, tværtimod. Alligevel fremstiller nogle det, som om jeg skulle ønske dårligere forhold for de svagest stillede. Sikke noget vrøvl. Jeg vil bekæmpe fattigdom, ikke rigdom. Man får ikke mere velstand til de fattige ved at bekæmpe de rige."[3]

Eva Kjer Hansen fortsatte som social- og ligestillingsminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen II, og ved dannelsen af regeringen Anders Fogh Rasmussen III 23. november 2007 blev hun udnævnt til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, en post, hun fortsatte på også i begyndelsen af regeringen Lars Løkke Rasmussen I, men ved en større ministerrokade den 23. februar 2010 blev hun afsat som minister, hvorefter hun overtog posten som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og næstformandskabet i Europaudvalget. Som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri støttede Eva Kjer Hansen bl.a. en ophævelse af braklægningsordningen i 2007, argumenterede for at mindske EU's landbrugsstøtte[4] og gennemførte en ny økologilov.[5]

Fødevareminister Eva Kjer Hansen fik i 2009 en alvorlig næse af Folketingets Europaudvalg, fordi hun efter otte måneder endnu ikke havde fortalt udvalget, hvordan regeringen ville undgå skader på natur og miljø på grund af EU's ophævelse af landbrugets tvungne braklægning [6]

Da der i juni 2015 igen skulle dannes en borgerlig regering, blev Kjer Hansen endnu engang hentet ind som miljø- og fødevareminister, men hun måtte forlade posten igen allerede i februar 2016, efter at støttepartiet Konservative Folkeparti mistede tilliden til hende i forbindelse med arbejdet med at udarbejde en ny landbrugspakke, hvor Kjer Hansen havde leveret forkerte oplysninger til Folketinget . Dette udløste en mindre regeringskrise, og Kjer Hansen måtte vige pladsen til fordel for Esben Lunde Larsen.[7][8]

Tilliden var dog genoprettet, da Eva Kjer Hansen 2. maj 2018 igen blev udnævnt til minister, denne gang for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.[8]

Ved Folketingsvalget 2022 opnåede Kjer Hansen ikke genvalg.[9]

Kommunalpolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Kjer Hansen stillede op som spidskandidat for Venstre i Kolding Kommune ved kommunalvalget i 2021 og har siden 1. januar 2022 været medlem af Kolding Byråd. Den lokale valgkamp blev på forhånd i medierne omtalt som en "præsidentvalgkamp" mellem Eva Kjer Hansen og en anden tidligere minister og landskendt politiker, Socialistisk Folkepartis Villy Søvndal. Selvom Venstre blev det største parti ved valget, blev det dog de Konservatives Knud Erik Langhoff, der vandt borgmesterposten i kommunen.[10]

Øvrig karriere og tillidsposter

[redigér | rediger kildetekst]

Kjer Hansen tog studentereksamen fra Aabenraa Statsskole i 1983, er ba.polit. fra 1989 og cand.polit. fra 2012 og har tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole (1991). Hun har været folketingsmedlem for Venstre siden 12. december 1990, indvalgt i Vejle Amtskreds.

Hun har været medlem af Atlantsammenslutningens Repræsentantskab fra 1990 og formand fra 2000 til 2004.

I 2005 blev hun udnævnt til kommandør af Dannebrogordenen.

Eva Kjer Hansen er datter af landmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen. Hun er gift med Jörgen Hansen Berg, med hvem hun har tre døtre.

  1. ^ "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 20. juni 2015.
  2. ^ Udtalelsen fra Jyllands-Posten er siden citeret flere steder, bl.a. her: "Fogh sætter Eva Kjer på plads". dr.dk. 2005-09-20. Arkiveret fra originalen 18. februar 2011. Hentet 25. november 2010.
  3. ^ "Spc. sektion for sept. 2005 om ulighed debat". www.depweb.dk. Hentet 2010-11-25. (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "Dansk glæde over mindre landbrugsstøtte". bt.dk. 2009-10-26. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2009. Hentet 25. november 2010.
  5. ^ "Økologilov". retsinformation.dk. 2008-06-17. Arkiveret fra originalen 18. juni 2015. Hentet 25. november 2010.
  6. ^ Kæmpenæse til Eva Kjer i braksag Arkiveret 1. juli 2015 hos Wayback Machine dr.dk 17. apr. 2009
  7. ^ Mansø, Rikke Gjøl (2. maj 2018). "Konservative væltede Eva Kjer: Slår en streg over fortiden". DR. Arkiveret fra originalen 2. maj 2018. Hentet 2. maj 2018.
  8. ^ a b Vincensen, Simon (2. maj 2018). "Blev fældet i 2016: Eva Kjer gør comeback igen-igen". DR. Arkiveret fra originalen 2. maj 2018. Hentet 2. maj 2018.
  9. ^ "OVERBLIK: Disse profiler ryger ud af Folketinget". nyheder.tv2.dk. 2. november 2022. Hentet 3. november 2022.
  10. ^ Søvndal hjælper Konservative til magten i Kolding uden om Venstre. Ritzau-telegram på kristeligt-dagblad.dk 17. november 2021.

Eksterne kilder

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: Danske Socialministre Efterfølgende:
Henriette Kjær Karen Jespersen