Spring til indhold

Manhattan

Koordinater: 40°43′42″N 73°59′39″V / 40.7283°N 73.9942°V / 40.7283; -73.9942
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Manhattan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Manhattan)
Manhattan
Manhattan Rediger på Wikidata
Manhattans byvåben Manhattans byflag
Overblik
Land USA
BorgmesterGale Brewer[1] Rediger på Wikidata
Grundlagt1624 Rediger på Wikidata
Telefonkode212, 646, 917 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEUSMNH Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.694.251 (2020)[2] Rediger på Wikidata
 - Areal87,0 km²
 - Befolknings­tæthed19.480 pr. km²
Andet
TidszoneUTC-05:00 (normaltid)
UTC-04:00 (sommertid)
Eastern Time Zone Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.85 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidemanhattanbp.nyc.gov/html/home/home.shtml
Oversigtskort
Manhattan ligger i USA
Manhattan
Manhattan
Manhattans beliggenhed i USA 40°43′42″N 73°59′39″V / 40.7283°N 73.9942°V / 40.7283; -73.9942

Udsigt over Manhattan

Manhattan er det centrale af de fem boroughs i New York City i USA, og er sammenfaldende med New York County. Manhattan, der primært ligger på øen Manhattan Island, er adskilt fra New Jersey og Staten Island af Hudson River, fra Brooklyn og Queens af East River samt fra Bronx af Harlem River.

Manhattan er New York Citys finansielle og administrative center, selv om den langt fra er det befolkningsrigeste bydistrikt med sine ca. 1,6 mio. indbyggere. De fleste turistattraktioner og -faciliteter ligger på Manhattan, så det er nærmest synonym med NYC. og er blevet grundlagt i 1624

Manhattan er forbundet med de omkringliggende bydistrikter og New Jersey af et omfattende bro- og tunnelsystem: Brooklyn Battery Tunnel, Brooklyn Bridge, Manhattan Bridge, Williamsburg Bridge, Midtown Tunnel, Queensboro Bridge, Triborough Bridge, Alexander Hamilton Bridge, George Washington Bridge, Lincoln Tunnel og Holland Tunnel. Dertil kommer et antal togtunneler.

På Manhattans sydspids ligger parken Bowling Green.[3] Den 11.september 1609 kunne man have set Henry Hudsons skib sejle op ad floden for første gang. Fort Amsterdam blev rejst her i 1623 af Det hollandske vestindiske Kompagni. Lige uden for fortets indgang, omtrent hvor toldbygningen fra 1907 står i dag, fandt det første registrerede drab sted i New York, da Jan Gysbertsen dolkede Gerrit Jansen 15.maj 1638. Gysbertsen stak af og blev dømt til døden in absentia, men blev aldrig fundet.[4] Fort Amsterdam blev til New Amsterdam, som efterhånden blev til New York.

På sydspidsen ligger Castle Clinton, hvor immigranterne gik i land, før Ellis Island kom til.[5] Alle New Yorks officielle parader ender ved Bowling Green – den første fandt sted i 1886, i anledning af Frihedsstatuens ankomst fra Frankrig.

Broadway gennemskærer Manhattan og følger samme vej som indianerstien Wickquasgeck. Hollænderne gjorde stien til en vej de kaldte Herenstraat (= Herrernes gade) eller Breede weg, som på engelsk blev til Broadway. Den britiske generalstab havde sit hovedkvarter på Bowling Green i "1, Broadway". I Federal Hall i Wall Street nogle stenkast væk aflagde George Washington ed som USAs første præsident. Firkløveret Thomas Jefferson, Washington, Alexander Hamilton og James Madison boede nogle år i nabolaget. Det Hvide Hus skulle være bygget, hvor Fort Amsterdam havde stået, men det blev der ikke noget af, da hovedstaden blev flyttet fra New York til Washington D.C. [6]

Udsigt over Lower Manhattan fra New Jersey.

Turistattraktioner på Manhattan

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om USA's geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.