Spring til indhold

Salammbô

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Salammbô af Alfons Mucha (1896).

Salammbô (1862) er en historisk roman af Gustave Flaubert. Den foregår i Karthago før og under belejringen af Karthago i 240–237 f.Kr. af lejesoldater, som ikke har fået sold for at have kæmpet mod romerne i den første puniske krig kort før. Romanen beskriver lejesoldaten Mathos forelskelse i Salammbô, byens præstinde for månegudinden og datter af general Hamilcar.[1]

Flauberts hovedkilde var første bog af Polybius' Historier, som gengives nærmest i detalje.[2] Det var ikke en særlig godt undersøgt periode i historien og krævede derfor grundigt forarbejde fra forfatteren, der forlod realismen i Madame Bovary til fordel for blod og voldsomheder i Salammbô, hvor Matho prøver at stjæle Karthagos hellige slør og nedkæmpe sin rival Narr’Havas, en tidligere lejesoldat, som skiftede side under opstanden og også er betaget af Salammbô.

Bogen er i vid udstrækning en øvelse i sanselig og voldelig eksotisme. Den blev som Madame Bovary en bestseller og fastslog Flauberts ry.

I 1980'erne udgav den franske tegneserietegner Philippe Druillet en trilogi baseret på Flauberts roman.[3][4]

  1. ^ Salammbô | work by Flaubert | Britannica
  2. ^ Anne og Henry Green: Flaubert and the Historical Novel: 'Salammbô' Reassessed s. 52
  3. ^ Salammbo | The Hooded Utilitarian
  4. ^ Comics Book Review: Salammbô by Gustave Flaubert and Philippe Druillet. Titan, $39.99 (186p) ISBN 978-1-78586-664-7

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]