Spring til indhold

Volvo 440

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Volvo 440
Volvo 440 (1988−1993)
Produktion
ProducentVolvo Cars
NedCar
KoncernVolvo
Model440
Produktionsår1988−1997
ProduktionsstedBorn,  Holland
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer5-dørs combi coupé
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeVolvo 460
Volvo 480
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,6−2,0 liter (58−88 kW)
Diesel:
1,9 liter (68 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2505 mm
Længde4345 mm
Bredde1686 mm
Højde1378 mm
Egenvægt993−1069 kg
Kronologi
ForgængerVolvo 340
Volvo 360
EfterfølgerVolvo V40

Volvo 440 (type K)[1] var combi coupé-udgaven af Volvo 400-serien (440/460/480), bygget mellem september 1988 og august 1997.[2]

Bilen fandtes med benzin- og dieselmotorer med slagvolume fra 1,6 til 2,0 liter (58 kW (79 hk) til 88 kW (120 hk)), som var baseret på Renault-motorer og også bygget af Renault, men teknisk optimeret i Porsches udviklingscentrum i Weissach til brug for Volvo). ABS-bremser kunne tilkøbes som ekstraudstyr. Topmodellen 440 GLT havde både ABS og ASR.

440 samt 460 og 480 blev bygget på den tidligere DAF-fabrik i Born, Holland af firmaet NedCar. Mest efterspurgt var 440 med 1,8i-motoren, som ydede 66 kW (90 hk).

I efteråret 1993 gennemgik 400-serien et teknisk og optisk facelift til modelåret 1994. Det betød en forbedring af karrosseriets passive sikkerhed, frem for alt ved sidekollisioner. ABS, førerairbag samt automatisk højdejusterbare sikkerhedsseler til forsæderne med mekaniske selestrammere blev fra dette tidspunkt standardudstyr.

440 og 460's optik blev ændret fra et kantet design (ligesom 740/760) til et rundere design (ligesom 850). Det foregik gennem modifikation af motorhjelm, kølergrill, lygter og kofangerbeklædninger.

Fra modelår 1995 kunne 440 også fås med en turbodieselmotor med ladeluftkøler og oxidationskatalysator, som ydede 66 kW (90 hk). Også denne motor kom fra Renault.

Samtlige versioner var som standardudstyr forsynet med en af Renault fremstillet femtrins manuel gearkasse. Mod merpris kunne bestemte motorversioner i stedet kombineres med en firetrins automatgearkasse, fremstillet af ZF eller en remdrevet trinløs automatgearkasse (ligesom Fiats tidssvarende system).

Fra årgang 1993 og frem kan benzinversionerne omregistreres til at opfylde Euro2. Dieselmotoren opfyldt kun Euro1, men kan dog ombygges til at kunne omregistreres til Euro2.

Bemærkelsesværdigt for 400-serien var særligt sikre køreegenskaber og en for bilklassen god passiv sikkerhed i et relativt let karrosseri. Bagakselkonstruktionen stammede i øvrigt fra konstruktionsafdelingen hos Lotus. Interessant er, at den første til at komme på markedet i foråret 1986 var sportscoupéen 480 og først i sommeren 1988 hatchbacken 440, hvis undervogn var fuldstændig identisk med 480. Sedanversionen 460 fulgte i starten af 1990 til den konservative købergruppe, dog ikke i alle lande. Den lave egenvægt resulterede ligeledes i et lavt brændstofforbrug, som i benzinversionerne ved blandet kørsel lå på mellem 7,5 og 9 liter pr. 100 km.

440 kunne fra fabrikken ikke fås som stationcar. Det belgiske firma ATC fremstillede et ombygningssæt af glasfiber-armeret plast til montering på bilens originale bagklap. Efter opgivelser fra ATC blev der fremstillet 200 af disse sæt, hvoraf 150 blev solgt på det tyske marked og resten i Holland. Sættet kom på markedet i 1994, hvorfor alle ATC-stationcars fra før efteråret 1993 er senere ombygninger.

ATC hhv. deres forgængerfirma har fremstillet et lignende sæt til Renault 25, som gennem Renault blev solgt som originalt tilbehør. Forgængerfirmaet stod ligeledes bag 480 cabriolet-prototypen.

Til sidst blev bygningen af ATC-stationcars indstillet efter klage fra Volvo.

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 400-serien klassificeret som følger:

  • 1999: Som middelbilen[3]
  • 2001: Som middelbilen[4]
  • 2003: Mindst 15% dårligere end middelbilen[5]
  • 2005: Som middelbilen[6]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[7]
  • 2009: Som middelbilen[8]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[9]
  • 2013: Mindst 20% dårligere end middelbilen[10]
  • 2015: Mindst 20% dårligere end middelbilen[11]

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
1.6 i 1.7 1.7 Turbo 1.8 i 2.0 i 1.9 TD
Byggeår 1993−1997 1988−1991 1988−1990 1988−1997 1991−1997 1992−1997 1994−1997
Modeller Phase II Phase I Phase I+II Phase II
Motordata
Motorkode B16F B18K B18KD B18KP B18KPD B18EP B18FP B18FT B18U B20F D19T
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Karburator Multipoint Monopoint Multipoint Forkammer
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 78,0 × 83,5 mm 81,0 × 83,5 mm 82,7 × 83,5 mm 82,7 × 93,0 mm 80,0 × 93,0 mm
Slagvolume 1596 cm³ 1721 cm³ 1794 cm³ 1998 cm³ 1870 cm³
Kompressionsforhold 10,1:1 9,5:1 10,0:1 8,1:1 9,7:1 9,5:1 20,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 61 kW
(83 hk)
5500
60 kW
(82 hk)
5100
58 kW
(79 hk)
5000
66 kW
(90 hk)
5800
64 kW
(87 hk)
5700
80 kW
(109 hk)
5800
75 kW
(102 hk)
5600
88 kW
(120 hk)
5500
66 kW
(90 hk)
6000
81 kW
(110 hk)
5400
68 kW
(92 hk)
4500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 126 Nm
4000
130 Nm
3300
128 Nm
3300
131 Nm
3600
130 Nm
3600
145 Nm
4200
142 Nm
3900
175 Nm
3300
140 Nm
2500
165 Nm
3500
180 Nm
2250
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
eller
trinløs CVT
4-trins automatisk
Præstationer1
Topfart 165 km/t 170 km/t 175 km/t 185 km/t 180 km/t 200 km/t
(184 km/t)
175 km/t 190 km/t
(185 km/t)
180 km/t
Acceleration 0-100 km/t 12,8 sek. 12,5 sek. 11,5 sek. 10,8 sek. 11,0 sek. 9,0 sek.
(10,3 sek.)
11,5 sek.
(12,0 sek.)
[11,1 sek.]
10,2 sek.
(11,6 sek.)
12,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,4 liter
Blyfri 95
7,7 liter
Blyfri 95
6,8 liter
Blyfri 95
7,5 liter
Blyfri 95
8,1 liter
(9,0 liter)
Blyfri 95
8,1 liter
(8,8 liter)
[7,7 liter]
Blyfri 95
8,1 liter
Blyfri 95
5,8 liter
Diesel
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear, og i [ ] for versioner med CVT-gear

Samtlige versioner med benzinmotor er E10-kompatible.[12]

Den i joint venture med Mitsubishi fremstillede efterfølger Volvo V40 kom på markedet i sommeren 1995, men alligevel fortsatte 440 i produktion sideløbende med V40 yderligere to år.

  1. ^ Typegodkendelse for Volvo 440, nr. A6909 udstedt 11. august 1993. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
  2. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  3. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 6. december 2015.
  4. ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 27. marts 2015.
  5. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  7. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  8. ^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 27. marts 2015.
  9. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 27. marts 2015, på svensk)
  10. ^ "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 27. marts 2015.
  11. ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 18. september 2015, på svensk)
  12. ^ E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen, 1. december 2011 Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine (hentet 27. marts 2015, på tysk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]